Ny podcast om ludomani: ”Lige dér var jeg ikke sikker på, at vi var venner mere”

0 Views· 09/06/23
Venskab på spil
Venskab på spil
0 Subscribers
0

På et badeværelse i New Zealand bryder vibrationen fra en mobiltelefon den monotone lyd af vandet, der plasker mod badeforhænget. Uvidende om konsekvenserne af samtalens alvor griber Jóhann Thór Haahr Hansen ubekymret telefonen. I den anden ende af røret må hans ven Nicolai Olsen nedslået gå til bekendelse og fortælle, at han ikke har råd til at komme ned og rejse New Zealand rundt, som de ellers har planlagt. Det er nytårsaften, fire dage før de skal mødes. ”Det er svært at indrømme overfor sin familie, at der er noget helt galt. Men det er uden sammenligning i forhold til at fortælle en ven, som er på den anden side af jorden, at om fire dage kommer jeg ikke.” Det fortæller Nicolai Olsen i første afsnit af den nye podcast ’Venskab på spil’, som Heartbeats har produceret for Danske Spil. Efter opkaldet stod Jóhann alene på den anden side af jorden, mens Nicolai var i Danmark uden penge på lommen og med et alvorligt spilproblem. Men selvom problemet pludseligt virkede lysende klart for alle den nytårsaftensdag, så var det ikke enden på fortællingen om Nicolais misbrug. Og det, som startede som en leg i drengenes gymnasietid, udviklede sig til tab af enorme summer. ”Havde jeg gemt en tiendedel af det dengang, så havde jeg i hvert fald haft 300.000 kroner. Det var så vanvittigt, hvor mange penge, der gik ind og ud af min konto dengang,” fortæller Nicolai Olsen. I podcasten åbner Jóhann og Nicolai op for alle skeletterne i skabet og undersøger, hvordan Nicolais spilafhængighed har formet deres venskab – og truet med at smadre det. I fem afsnit går de helt tilbage til, før de mødte hinanden, igennem den bekymringsløse gymnasietid og frem til den store nedtur, hvor Nicolais spil var lige ved at koste mere end et venskab. For at forstå, hvilke kræfter, der er på spil indeni Nicolai, stiller de hinanden de svære spørgsmål, som der aldrig før har været plads til. Og de udfordrer hinanden på, hvorvidt man kunne have gjort mere for at tøjle problemet, før det stak af. ’Venskab på Spil’ er en uafhængig efterfølger til den prisbelønnede podcast ’Min søn har en djævel’, som Heartbeats også har produceret for Danske Spil. Tilrettelæggelse, produktion og klip: Mikkel Weinell

Show more

 0 Comments sort   Sort By


Up next