Psykologien bag det overnaturlige: Derfor tror vi på spøgelser, aliens og drømmetydning

0 Views· 09/14/23
Brainstorm
Brainstorm
0 Subscribers
0

Tror du på drømmetydning, spøgelser, eller på at der er et liv efter døden?
Eller mistænker du, der er noget overnaturligt på spil, når du drømmer om noget, der så sker dagen efter?

Så er du faktisk, som mennesker er flest. Vi mennesker er tilbøjelige til at finde overnaturlige forklaringer på små hverdagsfænomener, og svaret på hvorfor skal findes i vores kognition.

Derfor dykker podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i dette afsnit ned i såkaldt ‘anomalistisk psykologi’ - en gren af psykologien, hvor forskere leder efter psykologiske forklaringer på vores tro på det overnaturlige.

En af de forskere er britiske Chris French. I denne episode besøger han Brainstorm-studiet for at guide værterne igennem tre psykologiske mekanismer, der snyder vores hjerner til at tro på alt fra astrologi og ånder til clairvoyance og liv efter døden.

I afsnittet kan du også høre om dengang, Anne Sophie fik spået sin fremtid af et åndeligt medium, og om hvad sangen ‘Stairway to Heaven’ har med satanisme at gøre…

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:  Chris French, professor emeritus ved Department of Psychology, Goldsmiths, University of London, leder af forskningsenhed for Anomalistic Psychology. Referencer: Chris Frenchs nye bog: ‘The Science of Weird Shit: Why Our Minds Conjure the Paranormal’ Bogen, der fængede Chris Frenchs interesse for at studere det paranormale: ‘Parapsychology: Science or Magic?’ Find flere eksempler på diabolske sange spillet baglæns her. ‘Anomalistic psychology: Exploring paranormal belief and experience’ Chris French og Anna Stone, 2013, Palgrave USA Følg Brainstorm på Instagram.

Show more

 0 Comments sort   Sort By


Up next